Anders Agger - Kærlighed & Død
Musikalsk akkompagneret af Tina Dickow & Helgi Jonsson: Gæst: Jonah Blacksmith
Koncertsalen
09. november 2025 KL. 20.00
lignende events
Anders Agger inviterer til en nærværende aften, hvor han tager publikum med på en samtalerejse ind i livets største temaer – kærligheden og døden. Tina Dickow og Helgi Jónsson akkompagnerer aftenen med et smukt og melankolsk lydspor. Gæst: Jonah Blacksmith.
"Kan man mon kan tage de to små emner 'Kærlighed & Død' med ind i de danske kulturhuse...?"
Sådan begynder Anders Agger sin refleksion – og netop den tanke er blevet til virkelighed.
Med udgangspunkt i bogen ”Kærlighed” fra 2020 og den kommende bog ”Død" tager Anders Agger publikum med på en nærværende og ærlig rejse ind i de to største temaer i livet, og med stor ydmyghed inviterer han denne aften Simon og Thomas Alstrup fra Jonah Blacksmith med på scenen. Gennem ærlige fortællinger og stille refleksioner sætter de sammen ord på det, vi alle bærer på, men sjældent taler om.
Med "Kærlighed & Død" er Anders Agger ikke bange for at stille de store spørgsmål. Ikke for at finde svar, men for at skabe rum til at være menneske – sammen.
Aftenen bindes smukt sammen af musikalske indslag fra den folkekære sanger, Tina Dickow, og multiinstrumentalisten, Helgi Jónsson, der med deres lydunivers understøtter stemningen og giver plads til fordybelse.
Det bliver ikke et foredrag. Det bliver ikke et show. Det bliver noget midt imellem: Samtaler i sofaer, højtlæsning, fællessang, livemusik – og plads til de tanker og følelser, der opstår undervejs.