Musikalske Balling
En hyldest til en filmisk mester
Koncertsalen
10. maj 2025 KL. 20.00
Med udgangspunkt i Erik Ballings unikke evne til at skabe tidløse fortællinger og karikere danske arketyper, tager "Musikalske Balling" dig med på en rejse gennem hans livs musikalske inspirationskilder, med et stort orkester, solister, visuals og med oplæsning ved Karen-Lise Mynster fra erindringsbogen “Som barn var jeg voldsomt hidsig”.
DR Koncerthuset præsenterer en musikalsk oplevelse, der udforsker Erik Ballings eftermæle som en af dansk films mest ikoniske skikkelser.
En koncert med dybde og overraskelser
Erik Ballings barnebarn, violinisten Cæcilie Balling, har efter omfattende research i sin farfars private pladesamling og arkiv, skabt en koncert, der giver et sjældent indblik i, hvordan musik påvirkede Erik Ballings kreative processer. Fra klassiske mesterværker og jazzperler, til folkemusik og populære hits tegner koncerten et levende portræt af en visionær filmskaber.
En visuel og musikalsk totaloplevelse
Koncerten ledsages af en skræddersyet videoproduktion, der kombinerer kunstneriske kollager med uddrag fra over 30 af Ballings mest kendte film. Sammen skaber musikken, fortællingen og de visuelle elementer en helhedsoplevelse, der trækker publikum ind i Ballings unikke univers.
Musik af: Mozart, Brahms, Bernstein, Leo Mathiesen, Cornelis Vreeswijk, Kim Larsen, Charles Aznevour, Bent Fabricius-Bjerre mf.
Solister:
Luna Ersahin, sanger
Bisse, sanger
Nina Sveistrup Clausen, sopran
Kaspar Vig, sanger
Karen-Lise Mynster, oplæser
Cæcilie Balling, koncertmester
Nikolaj Hess, kapelmester
Gustaf Ljunggren, guitar, saxofon, klarinet, mandola
Siv Øyunn Kjenstad, trommer
Rune Fog Andersen, bas
Visuals: Kaspar Vig og Marcus Willis
Publikumsudtale:
“Det var et program, der var helt utrolig godt sammen- og iscenesat, ‘indbundet’, og udført af vidunderlige og dygtige kunstnere, der fik det hele til at gå op. Sikke en idé, sikke en bredde i smukt indhold. Fantastisk kultursamarbejde! Jeg er meget taknemmelig for at have oplevet koncerten.
Jeg kan kun opfordre til, at andre får lejlighed til at få del i oplevelsen!”