Popelka & Smetana
Koncertsalen
01. maj 2025 KL. 19.30
flere datoer
Smetanas symfoniske digt ‘Mit fædreland’ er berømt for sine medrivende melodier og overdådige tonemalerier. DR Symfoniorkestret og dirigenten Petr Popelka tager dig med på rejse gennem de storslåede tjekkiske landskaber med imponerende slotte, dybe skove og den mægtige Moldau-flod.
Forlæng din koncertoplevelse og kom tættere på musikerne i DR Symfoniorkestret. Baren er åben, og en lille gruppe musikere spiller en intim late night-koncert i foyeren efter koncerten. Oplevelsen er inkluderet i din koncertbillet, men gælder kun specifikt for koncerten Popelka & Smetana den 3. maj.
Smetanas store tonedigt Mit fædreland en musikalsk introduktion til tjekkisk kultur og historie. Det begynder ved Vyšehrad Slot, det gamle sæde for de bøhmiske konger, og fortsætter langs den store Moldau-flod, der flyder under det gamle slot. I sidste sats er det magiske bjerg Blanik afbildet, som rummer en sovende hær. Når behovet er størst, vil de sovende riddere vågne op og redde Tjekkiet fra fjenden.
I sit hjemland anses Bedřich Smetana for den tjekkiske musiks fader. På et tidspunkt, hvor det østrigske styre var begyndt at krakelere, fik det tjekkiske sprog og folkekulturen en stadig vigtigere rolle. Ud over de seks tonedigte, der udgør Mit fædreland, er Smetana bedst kendt for at have etableret sin egen tjekkiske operatradition.
Aftenens dirigent, tjekkiske Petr Popelka, deltog i Malko-konkurrencen 2018 og er blevet inviteret tilbage til orkestret flere gange siden. Han gjorde indtryk med sit naturlige og rummelige musikerskab, og det er en fornøjelse, at han denne gang fortolker den tjekkiske musikalske nationalskat.
Program
Program
Smetana
Mit fædreland
Kunstnere - Medvirkende
Petr Popelka
Dirigent
DR Symfoniorkestret
Orkester