Russell Peters
Relax *It’s Not That Serious World Tour
Koncertsalen
27. april 2025 KL. 21.00
Den verdensberømte komiker Russell Peters gæster DR Koncerthuset på sin turné Relax *It’s Not That Serious. Glæd dig til en aften fyldt med knivskarp humor, globalt udsyn og mesterlig stand-up, når comedyikonet indtager Koncertsalen.
Danske comedyfans kan glæde sig til grin og gensyn med comedystjernen Russel Peters når han besøger Koncertsalen.
Russell Peters begyndte sin stand-up-karriere som 19-årig i hjembyen Toronto. Efter 15 år med optrædener på comedyklubber i Canada og Storbritannien fik han sit gennembrud i 2004 med sit legendariske Comedy Now!-show på CTV.
Siden er han blandt andet blevet kåret som en af Rolling Stone’s 50 Best Comics of All Time, og har sat publikumsrekorder på ikoniske spillesteder som Madison Square Garden, The Sydney Opera House og Londons O2 Arena, hvor han slog den britiske rekord for flest solgte billetter til et comedyshow.
“His relentless drive and unfiltered comedy continue to resonate, proving that for Peters, the best laughs come from keeping it real.” – Monday Magazine
Med specials som Outsourced (2006), Red, White and Brown (2008) og The Green Card Tour (2010) har Peters forenet fans på tværs af kulturer og kontinenter. I 2013 blev han den første komiker nogensinde til at skabe en Netflix Original Comedy Special. Hans seneste turné, The Deported World Tour, blev set af over 400.000 fans i 40 byer og resulterede i Amazon Prime-specialen Russell Peters Deported.
Udover sine stand-up-succeser har Peters modtaget Gemini-, Peabody-, Emmy- og Canadian Screen Awards for sine præstationer som vært, producer og skuespiller. Til foråret kan danske fans se frem til en aften, hvor Russell Peters med sin knivskarpe humor og globale charme gør det umuligt ikke at grine med.
VIP Info
– Meet & Greet / Photo with Russell Peters
– VIP Laminate
– Signed Poster
opdag mere
Program
Varighed 1 time og 45 minutter
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.