Sigurd & Symfoniorkestret
Musikken længe leve!
Koncertsalen
22. november 2025 KL. 11.00
flere datoer
Sigurd Barrett vender tilbage til DR Symfoniorkestret for at dele sin store kærlighed til musikken, som har fulgt ham hele livet. Kom med Sigurd og DR Børnekoret ind i symfoniorkestrets forunderlige verden, som er fuld af instrumentvenner, fortællinger og fantastisk musik.
Mange tusind danske børn og forældre har lært den klassiske musik at kende takket være multikunstneren Sigurd Barrett, der med sin varme og engagement har inviteret flere generationer ind i musikkens verden på sin helt egen særlige måde.
I anledning af DR Symfoniorkestrets 100-års fødselsdag vender Sigurd tilbage til orkestret for at dele ud af sine egne minder, oplevelser og følelser, der knytter sig til alle tiders symfoniske musik – og til instrumenterne, som kan blive vores allerbedste venner.
Scenen i Koncertsalen bliver fyldt til randen af både store og små, for sammen med Sigurd og DR Symfoniorkestret medvirker DR Børnekoret og de tre musikalske børn Alexander, Benjamin og Christopher sammen med deres instrumentvenner.
Alexander, Benjamin og Christopher Tiemroth er 9, 11 og 12 år gamle og går alle på Sankt Annæ Gymnasium. De har hver især vundet priser i danske og internationale musikkonkurrencer, og sammen spiller de hvert år mange koncerter i deres klavertrio Trio Tiemroth.
Tag børn, venner og bedsteforældre i hånden og glæd jer til at opleve eventyrlig musik af bl.a. Tjajkovskij, Mendelssohn og Ravel – foruden Double-Trouble fra Harry Potter og selvfølgelig de bedste Sigurd-sange.
Aldersgruppe: 5-10 år.
BEMÆRK!
Program
Varighed 1 time
Bemærk venligst, at den angivne varighed er en ca. tid og kan afvige.
Kunstnere

Sigurd Barrett
Vært

DR Symfoniorkestret
Orkester

DR Børnekoret
Kor

Trio Tiemroth
Klavertrio