0Din kurv er tom

Musiktime med Rune

Musiktime med Rune - et nyt digitalt tilbud fra DR Musikariet

Musiktime på video – helt uden instrumenter?

Det kan man sagtens! I hvert fald hvis man har et godt skolebord foran sig, og læreren hedder Rune.

DR Musikariet præsenterer nu et nyt, digitalt undervisningstilbud til alle børn på 3.-5. klassetrin. Videoerne kan bruges både i klasseværelset og hjemme ved spisebordet eller skrivebordet. Det eneste du skal gøre er at tænde for videoen og lade Rune vise, hvordan du kan lave fede beats og breaks med de bare næver.

Bank i bordet, klap i hænderne, brug dine ører – kort sagt, giv dit bord nogle bank!

’Musiktime med Rune’ varer lidt under en halv time og består af en introduktion, en workshop og til sidst en koncert, hvor rap og rytmer følges ad. Og du kan øve dig lige så meget du vil, for videoen kan ses igen og igen. Så bliver dine beats bare endnu skarpere – og hvem ved, måske kan bordet lide det!

Medvirkende: Rune Thorsteinsson (beats), Sara Rahmeh (rap) og børn fra Global Kidz

Materialet består af i alt tre videofilm, hvor I nedenfor får adgang til den første.

Musiktime med Rune: En introduktion

Se en kort introduktionsvideo med Rune Thorsteinsson der guider dig igennem undervisningsmaterialet i Musiktime med Rune.

Du kan også læse og printe vores vejledning til Musiktime med Rune samt læse vores guide til Video 1 her.

Når du har set introduktionsvideoen, kan du og dine elever gå i gang med Video 1 nedenfor – god fornøjelse.

Video 1: Bord Beats

Videoen varer ca. 30 minutter og består af 3 dele: En intro, en workshop og en koncert.

Se den første ud af tre videoer hvor vi sammen skal lære de fedeste bord beats.

Raptekst til "Jeg er et skolebord"

Til koncerten har Sara Rahmeh og Rune Thorsteinsson skrevet en rap til de fede bord beats I lige har lært.

Download raptekst her (PDF)
Backtrack til "Jeg er et skolebord"

Vil I rappe Runes vers i "Jeg er et skolebord"? Så kan I finde backtracket lige her og selv rappe til det fede beat.

Hør backtracket her
Skriv jeres egne raptekster

Vil I lave jeres egen rap til det fedeste beat? Afspil vores backtrack og lad eleverne skrive deres helt egne tekster.

Hør backtrack til egne tekster her

Stemningsbilleder fra Musiktime med Rune

Læring og undervisningsmateriale

Hos os er der masser af læring i en koncert – men helst ingen undervisning. Koncerten skal gerne være en kulmination på et undervisningsforløb eller en inspiration til et efterfølgende.

Mange af vores koncerter ledsages derfor af et inspirations- eller undervisningsmateriale til skolerne. Materiale findes på det pågældende arrangement eller koncert, så det altid er ved hånden, når der er brug for det.

Vi har gjort os umage for, at materialet er inspirerende og appellerende for børn og unge, så læring bliver sjov, interessant og inspirerende at arbejde med. Målet er at plante en lille musikalsk udviklingsspire, hver eneste gang vi afholder børnekoncerter og arrangementer.

Læs mere om DR Musikariets undervisningsmateriale her