Ny syngemester i DR: En slutakkord kan være som en Rolls Royce

Der er ikke mange danske sangere, der har optrådt så mange gange i DR Koncerthuset, som 62-årige Poul Emborg. Som tenor i flere forskellige af DR’s kor har han gået ind gennem svingdøren i DR Byen hundredvis af gange – vel at mærke efter et par et årtier i det gamle Radiohus.

Men næste gang, Poul Emborg tjekker ind i DR, har han en helt ny titel på visitkortet. Han er nemlig udnævnt til ny syngemester for DR Koncertkoret, og den første produktion venter allerede i slutningen af maj.

Kan du huske din første oplevelse som korsanger i DR?

Ja, det kan jeg i høj grad. Det var i 1989 i et virkelig svært værk, Drömmerna af Sven Erik Sandström. Jeg havde lige søgt om optagelse i Radiokoret og var ikke kommet ind, men alligevel blev jeg bedt om at medvirke som assistent i det værk. Det føltes virkelig stort at være med, men jeg følte ikke rigtig at min stemme slog til. Det fortalte jeg dirigenten efter en prøve, og han beroligede mig heldigvis med, at jeg havde andre musikalske kvaliteter, som var mindst lige så vigtige som selve stemmen.

Hvad vil du sige har været din største oplevelse som korsanger?

Det var en generalprøve på Verdis Requiem i det gamle Radiohus. Dirigenten formåede at skabe en fantastisk stemning, og folk spillede og sang som engle. Jeg har talt med flere, som husker netop den prøve som en magisk oplevelse.

Nogle gange er der også bare øjeblikke, hvor alting letter. Jeg husker fx en koncert i Viborg med DR Vokalensemblet, hvor koret gav et ekstranummer, og den allersidste akkord var helt overjordisk. Det var som at sidde i en Rolls Royce.

Nu skal du være syngemester for DR Koncertkoret. Hvad tænker du om den nye rolle?

Det føles som en helt naturlig udvikling. Gennem årene har jeg fået et større musikalsk ansvar i forhold til DR’s kor, og jeg er sprunget ind som syngemester for DR Koncertkoret flere gange med meget kort varsel – også i meget krævende værker og produktioner. Det er gået rigtig godt hver gang, så det er en stor glæde, at samarbejdet nu bliver officielt.

Som syngemester er det din opgave at forberede koret til det afsluttende prøveforløb, hvor det typisk er en orkesterdirigent der tager over. Hvordan har du det med den rollefordeling?

Jeg har det helt fint med, at det ikke er min egen musikalske tolkning, det handler om. Og jeg glæder mig til at samarbejde fast med dirigenter som DR Symfoniorkestrets chefdirigent Fabio Luisi, og finde ud af hvordan jeg kan være en god korsyngemester for ham. Jeg har jo sunget under Luisi mange gange, og han er meget nem at følge og forstå. Men i min nye rolle vil jeg gerne vise ham, at koret ikke bare kan levere en god og luksuriøs lyd. De har en bredere palet, og kan variere deres udtryk endnu mere end man skulle tro.

Hvad kommer du til at fokusere på i dit arbejde med koret?

Jeg kender jo stort set alle sangere i koret personligt, og faktisk har jeg undervist rigtig mange af dem i sangteknik gennem kortere eller længere tid. Det giver et særligt tillidsforhold, som jeg gerne vil bruge til at arbejde mere langsigtet med at styrke sangernes kunstneriske selvtillid. Som korsanger skal man turde initiativ og være selvstændig – ikke være bange for at lave fejl.

Hvordan kan man arbejde med at finde en fælles klang i et kor, der består af 74 store sangstemmer?

Måden, man skaber en fælles klang i et kor, er at arbejde med tekst og vokalfarver. Magien opstår, når man får sangernes vokalfarver til at mødes – uanset korets størrelse og niveau. Når det lykkes, hører man pludselig ikke de enkelte stemmer længere. Det er noget rent fysisk omkring overtoner, som gør klangen større end summen af sangere.

Hvad vil du sige er karakteristisk for sangerne i DR Koncertkoret?

Sangerne i DR Koncertkoret elsker alle sammen at lave musik, og de brænder for at synge. Det er en stor gave, som også betyder at de er utroligt lydhøre over for dirigentens input og instrukser. Og så er de som væddeløbsheste – de ved virkelig, hvornår det gælder!

Har du nogle særlige visioner for DR Koncertkoret i fremtiden?

Jeg kunne godt tænke mig, at koret blev mere synligt og lavede flere koncerter a cappella, end vi gør nu. DR Koncertkoret har jo en tæt tilknytning til DR Symfoniorkestret, men jeg tror godt at man nogle gange kunne udfordre rollefordelingen en lille smule. I nogle af de værker, vi synger, er det faktisk koret, der har hovedrollen, og det kunne man godt afspejle både i sceneopstillingen og i formidlingen af koncerten, hvor koret ofte bogstaveligt talt er i baggrunden.

Kormusik er fantastisk farverig og mangfoldig, og man kunne fortælle endnu flere historier om den. Vi skal udnytte, at DR har et af de eneste kor i verden på den størrelse, der udelukkende består af professionelle sangere, og det vil jeg meget gerne medvirke til.