DR Koncerthuset og Covid-19 - Klik for at læse mere
X Created with Sketch.
0Din kurv er tom

Nyt album med DR Pigekoret og RHYE

Da DR Pigekoret var på turné i Californien i 2019, fik de chancen for at medvirke på et nyt album med sangeren RHYE. Nu er albummet udkommet – og har fået et flot modtagelse i amerikansk presse. Se video og billeder fra indspilningen og lyt til albummet her.

Når fans over hele verden lytter til det nye album med RHYE, er det ikke bare lyden af den canadiske sanger, de får i ørerne. Faktisk kommer de allerførste toner på albummet “Home” fra de 50 sangere i DR Pigekoret, som i 2019 besøgte RHYE i det legendariske Ocean Way Studios på Sunset Boulevard i Los Angeles.

I alt medvirker DR Pigekoret på hele fire sange på det nye album – og på to af sangene er det endda kun korets smukke klang, man hører.

Lyt til albummet her:

Fandt hinanden på Vega

Sangeren RHYE, hvis rigtige navn er Mike Milosh, mødte første gang DR Pigekoret og Phillip Faber, da han fik hjælp af koret på scenen under en koncert i Vega i København i 2016. Lige siden har Mike Milosh og Phillip Faber, der leder koret, arbejdet på at samarbejde igen.

Og da DR Pigekoret skulle på koncertturné i Californien i 2019, var timingen perfekt. RHYE skulle nemlig lige til at indspille sit næste album, så de 50 danske piger og Phillip Faber mødte op i de berømte Ocean Way Studios for at medvirke i indspilningen.


Sådan så det ud, da DR Pigekoret og Phillip Faber indspillede i Ocean Way Studios i 2019.

En klump i halsen

Sangeren RHYE, hvis rigtige navn er Mike Milosh, er ikke blevet mindre begejstret for DR Pigekoret efter den oplevelse, han fik i indspilningsstudiet:

”Da vi startede med at øve, følte jeg, at jeg var ved at begynde at græde hvert øjeblik. Jeg fik hele tiden en klump i halsen. Det er jo den følelse, man gerne vil have, når man laver musik – du ved, når man får kuldegysninger”, fortæller Mike Milosh om indspilningerne.

Se video fra indspilningen her:

Flotte amerikanske anmeldelser

Albummet ”Home” med RHYE og DR Pigekoret har fået en flot modtagelse i amerikansk presse, og flere bemærker den smukke klang fra det danske pigekor:

By bookending his album with pieces for choir—the closing “Outro” offers variations on the first track—he renders this long-simmering influence explicit. In between the heavenly sounds of “Intro” and “Outro,” “Home” offers variations on established Rhye templates. Wall Street Journal

‘Home’ begins and ends with ghostly, wordless cantos sung by the 49-pieceDanish National Girls’ Choir (…) Those cherubic voices “Oooh” and “Aaaah”their way into the groove, like sunlight streaming into a dim room. Pitchfork

 Its contrapuntal texture shimmers as the young voices interweave, and their melodies create seemingly accidental harmonies.  Popmatters (US)


Phillip Faber og Mike Milosh under indspilningen


Phillip Faber og Mike Milosh under indspilningen.